Armeringsnet & rionet med direkte levering
Hos os kan du købe armeringsnet direkte fra vores lager. Armeringsnet er en af basisvarerne i byggekonstruktioner og en almindelig armeringsmetode til vægge, betonklapper og dæk
Armeringsnet i forskellige dimensioner og typer
Bamtec® rullenet
Bamtec® rullearmering består af et antal lige stænger i en retning, som er fikseret med en bestemt indbyrdes afstand.
Små armeringsnet
Formatet på små net er 1,5×2,5m. Disse net er fuldkantede. D.v.s uden stød på nogen af siderne.
Specialnet
Specialnet er egnet til større projekter, som et besparende alternativ til levering af lagernet eller løse stænger.
Standardnet
Formatet på standardnet er 2,35 m x 5,0 og de angivne typer er normalt på lager.
XL Net
Formatet på XL Net er 3,0 x 6,0 m, og de angivne typer er normalt på lager.
XXL Net
Halveret montagetid og 5% mindre armeringsstål. Kan laves op til 3,2 x 12 meter. Designes til dit projekt.
Vi producerer og sælger armeringsnet
7 Steel Service er producent af armeringsnet. Fra vores stålværk i Norge udskibes et af verdens mest CO2-venlige armeringsstål med båd. Derefter forædler vi stålet til armeringsnet og distribuerer det til hele Danmark. Vi leverer armeringsnet både som lagersortiment og skræddersyet efter projektets behov.
Hvad er et armeringsnet?
Armeringsnet er den enkleste form for præfabrikerede armeringskonstruktioner. Da armeringsnet produceres automatiseret med industrimaskiner, opnås en meget høj og ensartet kvalitet med stor præcision. Et armeringsnet består af sammensvejsede armeringsstænger – typisk 10-20 længdestænger og 30-50 tværstænger – og erstatter arbejdet med at lægge disse ud ”stang for stang” i hånden.
Stødlængde
Stødlængden for net afhænger bl.a. betonstyrke og dæklag. Se tabel for bestemmelse af stødlængde eller benyt vort beregningsprogram.
Armeringsmængde
Denne tabel viser tværsnitsareal og vægt af armering ved forskellige armeringsdiametre og afstande.
Bemærk, at det kun er for een retning.
Tolerancer
Net udføres med følgende tolerancer:
Afstand mellem tråde: +/- 5mm
Længde på stritter: +/- 10 mm
Ofte stillede spørgsmål om armeringsnet
I denne sektion gennemgår vi nogle af de mest almindelige spørgsmål, vi får om armeringsnet. Kontakt os gerne for priser på armeringsnet, og hvordan de monteres.
Hvad bruger man armeringsnet til?
Armeringsnet anvendes til at minimere revnedannelse og fordele/optage kræfterne i en betonkonstruktion.
Hvordan monterer man armeringsnet?
Armeringsnet placeres på armeringsafstandsholdere for at sikre dæklaget til betonens overflade. Overlapning udføres normalt med en bredde svarende til to ”masker” (ikke fingersamlet armering). Kraftige konstruktioner kræver ofte dobbelte lag armeringsnet, som adskilles ved hjælp af såkaldte netbøjler eller netstøtter.
Hvad er armeringsnet lavet af?
Vores armeringsnet produceres af skrotbaseret, cirkulært armeringsstål – enten kamstål eller koldvalset valsetråd. Armeringsnet kan også galvaniseres efter behov.
Hvor bruger man armeringsnet?
Kort sagt – overalt! Armeringsnet anvendes i terrændæk, vægge, etageadskillelser, veje, flyvepladser og søjler. Ja, selv som pynt i haver. Konstruktionen behøver ikke engang at være plan, da armeringsnet kan bukkes og bøjes i næsten alle former.
Hvordan tyder man betegnelsen for et armeringsnet?
Et eksempel: NFS10150 = Net, FingerSamlet, 10 mm stangdimension, 150 mm maskestørrelse.
Hvilke maskestørrelser fås armeringsnet i?
100 mm, 150 mm og 200 mm, hvor sidstnævnte i nogle tilfælde undgås på grund af snublefare. Bemærk, at specialnet kan produceres med varierende maskestørrelse.
Kan man bukke armeringsnet?
Ja. Så længe der ikke er en tværgående stang inden for selve bukkeområdet.
Kan man købe armeringsnet hos jer?
Absolut. Ansøg om at blive aftalekunde. Kontakt en af vores sælgere. Vores armeringsnet kan også findes i de fleste byggemarkeder.
Fås armeringsnet på rulle?
Ja, på en måde. Produktet ”Bamtec rullenet” er en rulle med retstål med faste afstande i længderetningen.
Dimensioner – hvor store kan armeringsnet være?
De største fingersamlede armeringsnet, såkaldte ”XXL-net”, er 12 x 3.2 meter.
Hvorfor skal man samle armeringsnet?
Samling (stødning) af armeringsnet er vigtig, for at laster kan overføres mellem armeringsnettene.
Hvordan produceres armeringsnet?
Pinde af stål i et ternet mønster kan vel ikke være så svært at producere?
Armeringsnet og rionet er ikke et simpelt produkt. Der kræves adskillige trin, før det genanvendte jernskrot er forædlet til et armeringsnet.
Første trin er som sagt at indsamle det rette jernskrot. Dette indsamles og sorteres af vores egne skrotstationer rundt om i Sverige. Skrotet udskibes derefter til vores stålværk i Mo i Rana i Norge. Der smeltes skrotet ved hjælp af en elektrisk grafitstav (energien er naturligvis fossilfri) i en såkaldt lysbueovn (EAF-ovn).
Det smeltede skrot støbes til ”billets” (lange stænger) og valses derefter i en passende dimension til et trådsemifabrikat (valsetråd), som leveres i store coils til produktionen i Halmstad.
Sedan forædles råmaterialet (valsetråden) i følgende trin: trådtrækning med bl.a. slibning → stuksvjsning → gratslibning → glødeskalbrydning → koldvalsning → afspænding → oprulning.
Derefter: trådretning → afkortning → bundtning → mærkning → netsvejsning og til slut – pakning og distribution.
Armeringsnettene kan derefter videreforarbejdes, for eksempel bukkes eller anvendes i præfabrikerede armeringskonstruktioner.