EPD – Bæredygtigt armeringsstål til dansk byggeri.

Med vores EPD kan vi dokumentere og levere en betydelig CO2-besparelse i dit byggeprojekt.

EPD deklareret armeringsstål

Uanset om dit byggeprojekt skal leve op til kravene i BR18, den frivillige bæredygtighedsklasse eller til kravene i en DGNB-certificering, vil vores armeringsstål gøre det betydeligt lettere for dig.

Med vores nye EPD kan vi dokumentere, at vores stål har et CO2-aftryk, som er ca. 37% lavere end andet stål på markedet i Europa. Det kan vi fordi energien til forarbejdning kommer fra vandkraft. Den produktionsmodel har ingen anden leverandør af armeringsstål i Europa. At vores stål derudover er baseret 100% på metalskrot gør, at du bidrager til den cirkulære økonomi, når du anvender stål fra 7 Steel. 

Hvad siger vores EPD:

Vores EPD dækker modulerne A1-A4 samt C + D.
For modul A1-A3 er CO2-ekvivalenten 425 kg CO2 pr. ton stål.

Bruges i stedet generiske tal fra LCAbyg eller Ökobau, er tallet 683 kg CO2 pr. ton. Besparelsen ved anvendelse af 7 Steel armeringstål er således på 258 kg CO2 pr. ton stål – eller ca. 37%.

Husk i øvrigt, at ved DGNB-certificering skal værdier taget fra en branche- eller en generisk EPD (fx Ökobau eller LCAbyg) tillægges hhv 10% og 30%. Det øger beregningsteknisk set CO2-værdierne fra Ökobau og LCAbyg med 30% til 888 kg CO2.

Dermed kan du opnå en besparelse på op til 463 kg CO2 eller 52% ved at bruge 7 Steel armeringsstål i DGNB byggerier.

LCA

Hvorfor er vores stål mere bæredygtigt end konkurrenternes?

  • Vores råmateriale er 100% genbrugsstål fra metalskrot indsamlet i Norden
  • Vores produktion er baseret på elektricitet fra vedvarende energikilder
  • Vores produktion genbruger biprodukter fra lokale industrivirksomheder
  • Vores proces omfatter kviksølvoprensning
  • Vores produktion foregår lokalt i Norden, og vi transporterer effektivt og over relativt korte afstande
  • Vores armeringsstål kan genbruges 100%

Det praktiske:

  • Link til LCAbyg finder du her: lcabyg.dk/download-program

Det formelle

  • EPD certifikatnummer: S-P-00308
  • Gyldig indtil: 14-08-2025
  • LCA dækning: Cradle-to-Gate (A1-A4 samt C + D)
  • Klimapåvirkning: 425 kg CO2 ekv./ton (A1-A3)
  • Geografisk dækning: Danmark
  • Declareret enhed: Pr. ton armeringsstål
  • 3-parts verification: IVL Swedish Environmental Research Institute, Håkan Stripple
  • Udarbejdet i overensstemmelse med: EN 15084:2012+A2:2019 og ISO 14025.
  • Øvrige certifikater: DS/EN ISO 9001:2015, DS/EN ISO 14001:2015, DS/OHSAS 18001:2008 Supplier 7 Steel Armeringsstål AS; ISO 45001, ISO 9001, ISO 14001, EMAS III
  • Produktcertifikater: Dancert B287-01, B287-02, B287-03
  • Materialestandarder: DS/EN 10080:2006, DS/EN ISO 17660-2:2006

EPD til DGNB certificering af byggerier

EPD er et nødvendigt redskab ved bæredygtigheds-certificering af byggerier i henhold til DGNB. EPD miljø-deklarationen dækker hele processen fra råvarer til det færdige produkt, og dokumenterer blandt andet CO2-udledning, spildevandsudledning og opsamling af restprodukter.

EPD’en er også grundlaget for en mere omfattende livscyklusvurdering, LCA.

Med EPD, opnår du følgende fordele: 

  • Transparens i kommunikationen med bygherrer, rådgivere og myndigheder
  • Lettere adgang til DGNB-certificeret byggeri
  • Styrket grøn miljøprofil
  • En vigtig dokumentation til DGNB Byggeri i Danmark
  • EPD (Environmental Product Declaration) er en Internationalt anerkendt, tredjeparts-verificeret miljødeklaration, som på en standardiseret og objektiv måde dokumenterer byggevarers miljømæssige egenskaber.
  • EPD deklarationen redegører for miljøbelastning gennem hele produktets tilblivelsesproces – fra udvinding af råmaterialer og fremskaffelse af naturressourcer, over produktets fremstilling til fabriksport eller evt. helt til levering på byggepladsen.
  • Stålets EPD deklaration gør det muligt at sammenligne forskellige byggematerialers miljøegenskaber, og er en vigtig dokumentation ved DGNB-certificering af byggerier.