Celsa armering giver arkitekter mere designfrihed

Med nye CO2 krav fra 2023 bliver valg af armering afgørende, når danske rådgivere skal finde plads i CO2 budgettet.

Med et CO2 tal på 425 kg CO2 ækvivalenter pr. ton ligger Celsa Steel Service 37% under branchestandarden for armering. Det kan blive afgørende for arkitekter og andre rådgivere, når de beregner byggeriers CO2 tal fra 2023. Ikke mindst fordi de fleste byggerier stadig har brug for de mere CO2 -tunge byggematerialer. Den nødvendige CO2 er oplagt at hente i armeringsprojektet, så arkitekten får mere designfrihed i sin kreative proces.

Med de nye byggekrav, vil arkitekterne fra 2023 være nødsaget til hente CO2 besparelser i byggeriet, hvis de fortsat vil bruge de gængse og lidt mere CO2 tunge byggematerialer. Mange CO2 optimeringer vil reelt set ske efter princippet ”Gynger og karusseller”.

”Vi forventer et klart større fokus på armeringen, som et oplagt sted i byggeprojektet at hente den CO2 besparelse, der skal bruges hos andre byggematerialer i byggeriet”, fortæller Carsten Røjgaard, salgs- og marketingschef i Celsa Steel Service Danmark. Celsa Steel Service er en del af koncernen Celsa Nordic.

Hydrogen-baseret grøn produktion

Arkitekternes designfrihed vil blive stadig større i kølvandet af den grønne omstilling. Ved Celsa Nordic, har man sat gang i den videre teknologiske udvikling på koncernens stål og valseværk i Mo i Rana, hvor man vil gøre fremtidens produktion af armeringsstål helt CO2 neutralt.

Selvom Celsas Nordics armeringsprodukter allerede i dag har et lavt CO2 aftryk, hviler koncernen ikke på laurbærerne. Her sigter man nu mod CO2 neutral produktion og investerer over 300 millioner kroner i udvikling af ny valseovn og brændingsteknologi, der bruger hydrogen som energikilde. Den store investering er hjulpet på vej af det norske klima- og miljødepartements foretagende Enova, der har støttet projektet med 210 millioner danske kroner.

Teknologien, der muliggør at valseovnen bruger 100% hydrogen, findes ikke i Europa i dag. Derfor bliver Celsa Nordic med investeringen ledende på den teknologiske grønne omstilling.

Celsas armeringstål oparbejdes af 100% skrot fra de nordiske lande og værkets produktion er i dag baseret på EAF teknologi, baseret på vandkraft og genbrug af biprodukter fra lokale industrivirksomheder. Celsa har i mange år været armeringsbranchens front runner på bæredygtighed.

Intelligent ordring og BIM-integration af 5300 tons armering skal sikre armeringsprojekt til ny terminaludvidelse i CPH Lufthavn

Med digital ordring og BIM-integration, sikrer Per Aarsleff A/S leveringen af det kæmpe armeringsprojekt til T3AE Lufthavnen – et byggeprojekt på størrelse med et supersygehus.

Til projektet bruger Aarsleff QR, vores intelligente orderingssystem til at sikre de enorme leverancer af armering til den nye udvidelse af Københavns Lufthavn.

Carsten Røjgaard, Salgs- og marketingchef i Celsa Steel Service fortæller:
”CPH lufthavn får et enormt armeringsprojekt med i alt 5300 tons armering – primært armeringsstænger, armeringsnet, klip&buk samt koblinger. Brugen af QR i armeringsprojektet minimerer risikoen for ordrefejl og letter håndteringen på byggepladsen. F.eks. opdaterer QR systemet, hvis man ved en fejl vil bestille samme armering 2 gange. BIM-integrationen med TEKLA gør hele kommunikationen nemmere på tværs af interessenter og optimerer projekteringsfasen betragteligt. Det er alt afgørende i et stort projekt som dette, der er delt op i store sektioner og flere faser”

Det er man enig i hos Aarsleff, hvor man er overordnet ansvarlig for bestillingen af den enorme mængde armering. Her er man vant til at bruge QR til projekter af alle størrelser, men finder digital ordring helt nødvendig til et projekt i denne størrelse. VDC-koordinator Erik Stender Hornstrup forklarer:

”QR-systemet er blevet en naturlig del af vores hverdag, hvor det sparer os for mange timers arbejde, ved automatisk at hente alt information til bestilling af klip&buk direkte fra vores armeringsmodeller. Det fjerner en masse dobbelthåndtering og fejlkilder, og gør at vi meget hurtigere kan tilpasse os evt. ændringer. Brugerfladen gør det nemt at holde overblik over diverse ordrer ift. bestilling og afkald, og skaber en rød tråd fra vores armeringsdesign, igennem produktionen hos Celsa og ud til håndværkerne på pladsen.”

 

 

Mindre CO2 udledning

Bygherre på projektet T3AE Lufthavnen, Københavns Lufthavne A/S, vil bruge bæredygtige materialer til projektet, hvor det giver mening. Og det gør det i forhold til armeringen.

Armeringen, der er bestilt hos Celsa Steel Service, har et lavt CO2 tal og er produceret ved energi fra vandkraft. Armeringen, der er af 100% genbrugsstål, har en CO2 belastning på bare 425 Kg CO2 per ton og ligger dermed langt under LCA Bygs branchestandard for armering på 683 kg CO2/ton. Dermed spares 37% CO2 i forhold til standardværdierne i LCA Byg.

Celsa Steel Service har leveret armering til CPH-projektet siden marts 2022 og leverancerne vil fortsætte frem til november 2023.