55 år med loyalitet, logistik og livserfaring

55 år med loyalitet, logistik og livserfaring

Erik Cordua har været en central del af virksomheden i flere årtier. Nu, hvor han går på pension, ser han tilbage på en rejse fyldt med ansvar, fællesskab og minder – fra snevejr på hans første arbejdsdag til årene med udlastning og logistik. Her deler han sine erfaringer og tanker om det næste kapitel i livet.

Hvordan begyndte din rejse her – kan du huske din første dag?

Ja, det kan jeg. Det var i snevejr. Vi havde travlt med at håndtere en stor ordre med net til betonfabrikken Larsen & Nielsen, hvor vi skulle påsætte mærkebrikker. Jeg blev ansat sammen med en kollega – men allerede efter et par timer tog han bussen hjem igen, og vi så ham aldrig mere.

Hvilke arbejdsopgaver eller projekter har betydet mest for dig?

 Udlastningen har betydet mest for mig. Jeg startede i buk, men har ellers arbejdet med logistik gennem alle årene.

Hvad er du mest stolt af at have bidraget med?

Jeg er stolt af, at jeg undervejs både har haft ansvar for kontoret og samtidig kunnet arbejde praktisk med at pakke trailere. Da den daværende direktør ønskede, at jeg skulle uddanne mig til speditør, valgte jeg i stedet at fokusere fuldt ud på udlastningen og arbejdet med trailerpakning.

Er der et særligt øjeblik eller minde, du aldrig vil glemme?

Der er desværre også svære minder – blandt andet en alvorlig ulykke, hvor to medarbejdere blev klemt mellem to trailere, efterfulgt af en stor indsats med ambulancer og helikopter.
Omvendt husker jeg også de gode tider, især sommerfesterne. Dengang blev medarbejderne inkl. påhæng hentet i busser, kørt ud i en skov til aktiviteter og lege, og derefter videre til en kro, inden alle blev kørt hjem igen – altid med god stemning.

Hvad har dine kolleger betydet for dig gennem årene?

De fleste har betydet rigtig meget for mig. Der har selvfølgelig også været udfordringer undervejs, men sådan vil det altid være. Overordnet har der været et respektfuldt forhold.

Har du nogle råd til kolleger eller fremtidige medarbejdere?

Brug udstyret korrekt, pas godt på det – og på hinanden.

Hvad ser du mest frem til i næste kapitel af livet?

 Jeg ser frem til at nyde hverdagen, haven og tage tingene, som de kommer.

Ny forbedret EPD

EPD

Ny forbedret EPD

Nu er vi klar med en ny og forbedret EPD. Det betyder sort på hvidt, at byggeprojekter, der bruger vores EPD, skærer endnu mere af klimabelastningen sammenlignet med armering fra andre leverandører.

 

Download vores EPD →

EPD

Reduktion på ca 45%

5 grunde til vores lave klimabelastning

  • Vedvarende og fossilfri vandkraft som hovedenergikilde.
  • Vi bruger cirkulært nordisk jernskrot som råmateriale.
  • ‘Hot charging’ – en energibesparende metode, der mindsker behovet for genopvarmning af metallet.
  • Vores stålværk i norske Mo Industripark nyder godt af et unikt økosystem.
  • Ved at udnytte restprodukter fra nabovirksomhederne skaber vi et kredsløb, der er både praktisk og miljøsmart.

Der er store forskelle på CO2e-aftrykket, alt efter hvilken armering du vælger.

* 7 Steel Service Denmark A/S (A1-A3)
** LCA Bygs branchestandard
*** World Steel Association – Sustainability report 2025

Mød Jimmy Thomassen – ny salgschef hos 7 Steel

Byggebranchen i blodet – mød 7 Steels nye salgschef

Når man taler med Jimmy Thomassen, er det tydeligt, at byggebranchen ligger dybt i blodet. Med mere end 25 års erfaring – fra byggepladsen som tømrer til ledende roller inden for salg og forretningsudvikling – har han opbygget et indgående kendskab til branchen og dens behov.

Jimmy startede sin karriere som uddannet tømrer og arbejdede sig siden videre til roller som formand, byggeleder og projektleder. Senere blev han selvstændig tømrer- og snedkermester, hvor han stod for både drift, kunder og medarbejdere.

I de senere år har hans karriere haft fokus på den kommercielle side af branchen. Hos Doka Danmark arbejdede han først som salgskonsulent og senere som salgs- og marketingchef med ansvar for et landsdækkende team. Her arbejdede han blandt andet med strategisk salg, forretningsudvikling og opbygning af stærke kunderelationer.

Den kombination af praktisk brancheerfaring og kommerciel forståelse tager Jimmy nu med ind i rollen som salgschef hos 7 Steel.

Hvorfor 7 Steel?

For Jimmy var det især kombinationen af en stærk industri, dygtige mennesker og et stort udviklingspotentiale, der gjorde 7 Steel interessant.

“En af de ting, der gjorde mig mest interesseret i 7 Steel, var virksomhedens stærke fokus på bæredygtighed og det lave klimaaftryk på armeringen. At kunne levere produkter, der markant reducerer et byggeprojekts samlede CO₂‑påvirkning, bliver en vigtig position i fremtiden. Kravene fra både entreprenører og bygherrer vil kun stige, og samtidig står byggebranchen over for betydelige behov for omkostningsbesparelser. Her kan vi som armeringsleverandør gøre en stor forskel gennem tidsbesparende løsninger som rullarmering og andre præfabrikerede produkter.”

Hans første indtryk af virksomheden har været meget positivt.

“Der er en tydelig faglig stolthed og et stærkt sammenhold. Man mærker hurtigt, at der er mange kompetencer i organisationen.”

Muligheder for udvikling

Som salgschef ser Jimmy især muligheder i at styrke relationerne til kunderne og arbejde endnu mere strategisk med salgsarbejdet.

“Der ligger et stort potentiale i at være endnu tættere på kunderne og udvikle samarbejdet med dem. Samtidig er det vigtigt at understrege, at 7 Steel Service Danmark ikke er en traditionel grossist – vi er en armeringsleverandør og løsningspartner, der arbejder tæt sammen med kunderne for at finde de bedste og mest effektive løsninger.”

Et godt eksempel er virksomhedens svejste armeringskurve, som produceres efter kundens specifikke behov. På kurvene monteres en tynd plade, der fungerer som forskalling, hvilket kan gøre arbejdet både hurtigere og mere effektivt på byggepladsen.

Samtidig fremhæver Jimmy en vigtig styrke ved 7 Steel: bæredygtigheden i produktionen.

“Alt vores armering kommer fra vores eget stålværk, hvor produktionen er drevet af vandkraft og hovedingrediensen er genbrugs stål. Det betyder, at vores stål har et meget lavt CO₂-aftryk sammenlignet med meget andet stål på markedet. Det giver vores kunder mulighed for at vælge løsninger, der både er effektive i byggeriet og stærkere i forhold til klimaaftryk.”

Når man kombinerer stærke produkter, teknisk knowhow, bæredygtig produktion og et tæt samarbejde med kunderne, står 7 Steel Service Danmark stærkt i markedet.

Livet uden for arbejdet

Når arbejdsdagen er slut, går turen ofte til Jimmys nedlagte landejendom ved Slagelse. Her dyrker han en lidt anderledes hobby – han producerer nemlig sin egen rødvin.

Det startede som en interesse, men er i dag blevet en passion, hvor håndværk, tålmodighed og natur går op i en højere enhed.

Med sin erfaring, energi og jordnære tilgang ser Jimmy frem til at være med til at udvikle 7 Steel yderligere – sammen med både kolleger og kunder.

Vi glæder os til at byde Jimmy velkommen i teamet – og hvem ved, måske får vi lov til at smage en dråbe af hans egen rødvin ved en særlig lejlighed?

Trykfejl på vores mærkeplader

Vi vil gøre vores kunder opmærksomme på, at der er opstået en trykfejl på vores mærkeplader. Der er trykt et forkert certifikat på bagsiden af mærkepladen. Det korrekte certifikat for 7 Steel Service Denmark A/S er SBS A3-063 og materialestandard DS/EN 10080:2006
Denne trykfejl vil være i omløb i en periode og forventes at være helt rettet rettes hurtigst muligt

Continue reading

Vi skifter navn til 7 Steel Service

Sev.en Global Investments har købt Celsa UK og Celsa Nordic, som Celsa Steel Service er en del af. Dermed skifter vi navn til 7 Steel Service.

Hvad betyder det for dig?

Den mest synlige ændring er vores firmanavn og brand. Denne ændring omfatter også navnene på vores juridiske enheder, men herudover vil du opleve at

  • Vores organisationsnummer forbliver uændret.
  • Vores fakturaadresse forbliver den samme.
  • Vores nye hjemmeside i øjeblikket er under udvikling på
    7-steelnordic.com, men du kan stadig besøge vores gamle hjemmeside i en kort overgangsperiode. 

7 Steel Service vil fortsat levere armeringsløsninger i høj kvalitet i form af bæredygtigt armeringsstål med tilhørende forbrugsgods og logistikløsninger fra vores fabrik i Ølstykke, hvor vi i øjeblikket er i gang med at gennemføre flere investeringer i bygninger og maskiner.

Om 7 Steel

7 Steel vil gå forrest i transformationen mod en fuldt cirkulær, lav-kulstof stålindustri. Vores bæredygtighedsstrategi, forbliver kernen i vores aktiviteter. Vores ejer, Sev.en Global Investments, støtter vores ambition ved at muliggøre yderligere investeringer i innovation, cirkulære løsninger og dekarboniserings-projekter. Dette sikrer, at vi fortsat kan lede den grønne ståltransformation, samtidig med at vi leverer højkvalitets, bæredygtige løsninger til vores kunder og partnere. 

Vores nye ejer, Sev.en Global Investments, er en global, privatejet investeringsgruppe med en stærk tilstedeværelse i Nordamerika, Australien, Asien og Europa, læs mere her: https://www.7gi.com/

Celsa Nordic får ny ejer

Celsa Nordic er blevet solgt til tjekkiske Sev.en Global Investments.

Salget omfatter et samlet Celsa Nordic, herunder de nationale Celsa Steel Service selskaber i Norden, værket i Mo i Rana og Celsa Nordic Recycling. Du kan læse pressemeddelelsen om salget her.

Specialarmering – i kæmpe dimensioner

Celsa Steel Service leverer store mængder specialarmering til nyt byudviklingsprojekt

4000 tons special armering. Store mængder Bamtec rullearmering og håndsvejste armeringselementer i kæmpe dimensioner. Leverancen af de mange tons specialarmering skal bruges til en ny containerterminal i Ydre Nordhavn, der etableres af Munck Havne og Anlæg, der er totalentreprenør for By og Havn på projektet.

Man vil ikke kunne se det, når den nye containerterminal i Nordhavn åbner i 2024. Men under byggeriet ligger 4000 tons kompliceret armering, hvor søjler og bjælker krydser hinanden. Et kæmpe armeringsprojekt, hvor præcision er nøgleordet, da armeringen ellers vil komme i vejen for sig selv.

De svejste armeringselementer måler op til 16 meter i længden og vejer op mod 5 tons stykket, mens Bamtec rullenet leveres i 15 meters bredde. De store håndsvejste elementer bliver først produceret efter sommerferien. De bliver 16 meter lange, 2,8 meter brede og 1,7 meter høje.

Det er Celsa Steel Service, der leverer de store specialarmeringskonstruktioner af forkrøblede længdejern, der stødes ind i hinanden. Mængde af armering til stød minimeres således, og der spares tid til at binde løse stød i armeringens samlinger. Celsa Steel Service producerer det komplicerede armeringsprojekt i tæt samarbejde Munck Havne og Anlæg og CN3,  der designer armeringen i 3D for Munck. Specielt kajkanten er en udfordring, da eksisterende spunsvæg har spring.

Mindst 75 tons Bamtec rullearmering – om ugen!

”Ikke alene er den tekniske kompleksitet på armeringen til dette projekt meget høj. Der er også tale om særligt store mængder, som stiller krav til nøjagtig projektledelse og velfungerende logistik, fortsætter Carsten Røjgaard. Vi kommer til at levere i alt 4000 tons armering til projektet, herunder mindst 75 tons Bamtec rullearmering – om ugen! Både set på tonnage og kompleksitet er dette virkelig et projekt, hvor vi får lov til at vise, hvad vi kan.”

Armering til byudviklingsprojekt

Når Nordhavnstunnelen står færdig i 2027, vil transport til og fra containerterminalen få direkte adgang til motorvejsnettet via tunnelen under Svanemøllebugten. Dermed bliver Indre Nordhavn aflastet for en stor del af den tunge trafik, der er i dag.

I forbindelse med byggeriet etableres der også et stort distributionscenter. Den nye containerterminal bliver placeret på den yderste spids af Nordhavn med direkte adgang til Øresund. På den 550 meter lange kaj, vil den i alt 133.000 kvadratmeter store containerterminal kunne fortsætte Københavns lange og stolte historie som erhvervshavn, hvor varer og gods kan blive håndteret så tæt på byens borgere som muligt. Den nye container terminal er således en vigtig del af byudviklingen af Leventkaj og Sundmolen, hvor der skabes plads til almene boliger.

VDC modellen sikrer bygbarhed og anvendelse af præfabrikation gennem inddragelse af produktionsleder og formænd i samarbejdet modellen. Grænseflader og designafklaringer med rådgiver og leverandør følges helt til dørs inden der produceres og udføres.

700 tons armering til AL-Banks DGNB Platin-byggeri

700 tons armering til AL-Banks DGNB Platin-byggeri 

Når ambitionerne sigter mod DGNB-platin skal byggematerialerne under lup. Det har de været i projektet til Arbejdernes Landsbank, der bygger nyt på Sluseholmen i Københavns Sydhavn.

Når Arbejdernes Landsbank bygger, bygger de bæredygtigt. Derfor var der også i udbuddet krav til den maksimale mængde CO2 pr ton armering i den forespørgsel som landede hos 7 Steel Service, da MT Højgaard, projekterede det nye AL- Hus.

Carsten Røjgaard, Salgs- og marketingchef i 7 Steel Service, fortæller:

”Vi mærker som producenter klart mere fokus på CO2 aftrykket i udbuddene nu end tidligere og blev faktisk i denne sag nævnt som en mulig armeringsleverandør, hvilket skyldes vores EPD.. Ser man samlet på en bygnings CO2 aftryk, er armering jo et oplagt sted at spare CO2″, lyder det fra marketingchefen.

Det er man enig i hos MT Højgaard, som er ansvarlig for bestillingen af armeringen til AL-huset. Bestillingerne lægges online i 7 Steels QR-program, så ordrestatus opdateres i real time vareflowet bliver så effektiv som muligt. Projektet inkluderer flere former for armeringsprodukter fra 7 Steel Service, herunder armeringsnet, klip&buk samt en del Bamtec rullearmering, som skal indgå i bundpladen under den arkitektoniske bygning.

Armeringen til det ambitiøse projekt, der sigter mod en DGNB platin-certificering, leveres fra 7 Steel Service i Ølstykke. Armeringen er produceret ved energi fra vandkraft og af 100% genbrugsstål. Armeringsprodukter fra 7 ligger langt under LCA Bygs standardværdier for armering på 683 kg CO2/ton.

Bankens nye fælleshus får et bruttoareal på 15.925 kvadratmeter og opføres i Københavns Sydhavn. Huset har været under udvikling i 2 år og skal huse bankens stabsfunktioner fra København og Glostrup. Byggeriet opføres i totalentreprise af MT Højgaard til en værdi af 481.500.000 kr.

MT Højgaard om projektet på deres hjemmeside.
”En åben kalkulation og dialog med bygherren hele vejen har været en stor del af opskriften på at få projektet realiseret i en turbulent tid”

Celsa Steel Service gør entreprenører klar til ny grøn armering

Celsa Steel Service Danmark er klar til dialog med betydende danske entreprenører, der ønsker at aftage armering, produceret med ny grøn hydro-teknologi.

Celsa Nordic, der er Celsa Steel Service Danmarks moderselskab, har indledt jagten på strategiske partnerskaber i Norden, der skal sikre afsætning af den nye grønne hydro-stål, der kommer ud af en større investering i ny produktionsteknologi hos Celsa Group, en af Europas største leverandører af armeringstål. Celsas grønne Hydro-stål, der produceres på brintteknologi, forventes at ramme det danske marked allerede i 2025. Og der er allerede nu rift om stålet.

”Vi forventer en stor interesse for det nye hydrogen producerede armering. Derfor er det også af afgørende betydning for os i Celsa Steel Service Danmark, at vi, ligesom vores nordiske moderselskab, partner op med de helt rigtige aftagere fra starten. På den måde vil vi med den nye teknologi bygge bro til strategisk stærke og langvarige samarbejder”, fortæller salgs- og marketingchef i Celsa Steel Service Danmark, Carsten Røjgaard.

Han forestiller sig en række hensigtsaftaler med betydende entreprenører omkring et samarbejde, der reducerer klimapåvirkningen fra armeringstål i danske byggeprojekter. CO2 besparelsen opnås gennem nye fossilfrie produktionsmetoder og øget cirkulær håndtering af restmaterialer.

Den fossilfrie armering er særlig interessant for entreprenører, der sigter mod klimaneutralitet og som er parat til en fælles klimarejse mod et lavere CO2 aftryk på byggeprojekter. Selvom den hydro-producerede stål endnu ikke er på markedet, kan forberedelserne omkring strategiske samarbejder med en fælles klimakurs godt begynde, mener Carsten Røjgaard.

Celsa har tradition for at være i front på klima og med den nye teknologi åbner koncernen op mod nye spændende samarbejdsmuligheder. Hos Celsa Nordic, Celsa Steel Service Danmarks moderselskab, mener Susanne Nævermo-Sand, chef for bæredygtighed og strategi, at armeringsstål produceret med vandkraft og brint viser vejen mod en mere bæredygtig industri.

Har man svært ved at vente på det grønne hydrogen-producerede armeringsstål, kan man allerede nu stadig spare 37 % CO2 med Celsas nuværende armering, der har markedets laveste CO2 aftryk på bare 425 kg CO2 pr ton.

Celsa armering giver arkitekter mere designfrihed

Med nye CO2 krav fra 2023 bliver valg af armering afgørende, når danske rådgivere skal finde plads i CO2 budgettet.

Med et CO2 tal på 425 kg CO2 ækvivalenter pr. ton ligger Celsa Steel Service 37% under branchestandarden for armering. Det kan blive afgørende for arkitekter og andre rådgivere, når de beregner byggeriers CO2 tal fra 2023. Ikke mindst fordi de fleste byggerier stadig har brug for de mere CO2 -tunge byggematerialer. Den nødvendige CO2 er oplagt at hente i armeringsprojektet, så arkitekten får mere designfrihed i sin kreative proces.

Med de nye byggekrav, vil arkitekterne fra 2023 være nødsaget til hente CO2 besparelser i byggeriet, hvis de fortsat vil bruge de gængse og lidt mere CO2 tunge byggematerialer. Mange CO2 optimeringer vil reelt set ske efter princippet ”Gynger og karusseller”.

”Vi forventer et klart større fokus på armeringen, som et oplagt sted i byggeprojektet at hente den CO2 besparelse, der skal bruges hos andre byggematerialer i byggeriet”, fortæller Carsten Røjgaard, salgs- og marketingschef i Celsa Steel Service Danmark. Celsa Steel Service er en del af koncernen Celsa Nordic.

Hydrogen-baseret grøn produktion

Arkitekternes designfrihed vil blive stadig større i kølvandet af den grønne omstilling. Ved Celsa Nordic, har man sat gang i den videre teknologiske udvikling på koncernens stål og valseværk i Mo i Rana, hvor man vil gøre fremtidens produktion af armeringsstål helt CO2 neutralt.

Selvom Celsas Nordics armeringsprodukter allerede i dag har et lavt CO2 aftryk, hviler koncernen ikke på laurbærerne. Her sigter man nu mod CO2 neutral produktion og investerer over 300 millioner kroner i udvikling af ny valseovn og brændingsteknologi, der bruger hydrogen som energikilde. Den store investering er hjulpet på vej af det norske klima- og miljødepartements foretagende Enova, der har støttet projektet med 210 millioner danske kroner.

Teknologien, der muliggør at valseovnen bruger 100% hydrogen, findes ikke i Europa i dag. Derfor bliver Celsa Nordic med investeringen ledende på den teknologiske grønne omstilling.

Celsas armeringstål oparbejdes af 100% skrot fra de nordiske lande og værkets produktion er i dag baseret på EAF teknologi, baseret på vandkraft og genbrug af biprodukter fra lokale industrivirksomheder. Celsa har i mange år været armeringsbranchens front runner på bæredygtighed.

Intelligent ordring og BIM-integration af 5300 tons armering skal sikre armeringsprojekt til ny terminaludvidelse i CPH Lufthavn

Intelligent ordring og BIM-integration af 5300 tons armering skal sikre armeringsprojekt til ny terminaludvidelse i CPH Lufthavn

Med digital ordring og BIM-integration, sikrer Per Aarsleff A/S leveringen af det kæmpe armeringsprojekt til T3AE Lufthavnen – et byggeprojekt på størrelse med et supersygehus.

Til projektet bruger Aarsleff QR, vores intelligente orderingssystem til at sikre de enorme leverancer af armering til den nye udvidelse af Københavns Lufthavn.

Carsten Røjgaard, Salgs- og marketingchef i 7 Steel Service fortæller:
”CPH lufthavn får et enormt armeringsprojekt med i alt 5300 tons armering – primært armeringsstænger, armeringsnet og rionet, klip&buk samt koblinger. Brugen af QR i armeringsprojektet minimerer risikoen for ordrefejl og letter håndteringen på byggepladsen. F.eks. opdaterer QR systemet, hvis man ved en fejl vil bestille samme armering 2 gange. BIM-integrationen med TEKLA gør hele kommunikationen nemmere på tværs af interessenter og optimerer projekteringsfasen betragteligt. Det er alt afgørende i et stort projekt som dette, der er delt op i store sektioner og flere faser”

Det er man enig i hos Aarsleff, hvor man er overordnet ansvarlig for bestillingen af den enorme mængde armering. Her er man vant til at bruge QR til projekter af alle størrelser, men finder digital ordring helt nødvendig til et projekt i denne størrelse. VDC-koordinator Erik Stender Hornstrup forklarer:

”QR-systemet er blevet en naturlig del af vores hverdag, hvor det sparer os for mange timers arbejde, ved automatisk at hente alt information til bestilling af klip&buk direkte fra vores armeringsmodeller. Det fjerner en masse dobbelthåndtering og fejlkilder, og gør at vi meget hurtigere kan tilpasse os evt. ændringer. Brugerfladen gør det nemt at holde overblik over diverse ordrer ift. bestilling og afkald, og skaber en rød tråd fra vores armeringsdesign, igennem produktionen hos 7 Steel og ud til håndværkerne på pladsen.”

Mindre CO2 udledning

Bygherre på projektet T3AE Lufthavnen, Københavns Lufthavne A/S, vil bruge bæredygtige materialer til projektet, hvor det giver mening. Og det gør det i forhold til armeringen.

Armeringen, der er bestilt hos 7 Steel Service, har et lavt CO2 tal og er produceret ved energi fra vandkraft. Armeringen, der er af 100% genbrugsstål, har en CO2 belastning på bare 425 Kg CO2 per ton og ligger dermed langt under LCA Bygs branchestandard for armering på 683 kg CO2/ton. Dermed spares 37% CO2 i forhold til standardværdierne i LCA Byg.

7 Steel Service har leveret armering til CPH-projektet siden marts 2022 og leverancerne vil fortsætte frem til november 2023.

Entreprenører outsourcer specificering i et trængt jobmarked

Entreprenører outsourcer specificering i et trængt jobmarked 

Flere entreprenører lægger specificering af armering hos armeringsproducenten. Mangel på arbejdskraft hos entreprenørerne kan være vækstpotentiale for 7 Steel Service, som forventer at øge sin omsætning på specificeringsopgaver med 200% det næste år.

Med opgaven flyttes ansvaret. Man skulle derfor tro, det var den primære grund til at entreprenører i stigende grad lægger specificering af armeringsprojekter hos armeringsproducenten 7 Steel Service.

Men fænomenet handler meget lidt om juridisk ansvar og mere om et trængt arbejdsmarked med mangel på arbejdskraft, kamp om gode medarbejdere og entreprenørernes ønske om at fastholde medarbejdere med interessante og udviklende opgaver.

”Vi ser et stort vækstpotentiale i specificering og forventer at kunne vækste området med 200% det næste års tid. Hurtige projektforløb, kompleksitet, dokumentation og manglende erfaring er alle grunde til at flere og flere entreprenørerne lader os stå for specificeringsopgaven. Det sparer tid i en presset tidsplan – og penge fordi risikoen for fejl minimeres.”

Sådan siger Carsten Røjgaard, Marketingchef i 7 Steel Service. Han forklarer, at specificeringsopgaverne inkluderer alt fra download af nyeste tegninger fra byggeportaler, gennemgang af projektmaterialer, tekniske løsningsforslag, produktionstegninger, detaljer og placeringsplaner.

Millinge Maskinstation, er en af de entreprenører, der har set fidusen i at sende specificering af armeringsprojekter til 7 Steel Service. Entreprenøren opfører i øjeblikket en produktionshal med en bred vifte af armeringsprodukter – fra gængse armeringsnet og Klip&Buk til mere specificerede sekantløsninger og rullearmering.   

Uffe Hansen, Millinge Maskinstation, fortæller:

”Specificering af armering kræver ikke en specialist, men det er en tidskrævende opgave.

At lægge specificeringsopgaven hos 7 Steel sætter ikke de store spor i projektøkonomien – til gengæld får vi en hurtig proces og kan bruge den sparede tid til at montere i stedet for.

Det er en simpel projektoptimering, der kan være afgørende i en presset tidsplan med stramme deadlines. ”

Foto: Millinge Maskinstation optimerer byggeprojekt på Fyn ved at lade 7 Steel stå for specificering af armeringen.

I Celsa Steel Service sigter vi mod CO2 neutral produktion

Nu investeres 121,4 millioner Norske kroner i en ny valseovn til vores produktion i Mo i Rana. Pengene gives til produktionsudvikling ved brug af hydrogen som erstatning for fossile brændstoffer. Celsas nye valseovn vil bruge op til 100% hydrogen efter omstillingen. Investeringen går til etablering af ny ovn, nye brændere og nyt styringssytem.

Det nye produktionsanlæg er en milepæl for at Celsa kan nå sine klimamål, fortæller Susann M. Nævermo Sand, Head of sustainability & Strategy, Celsa Nordic og projektleder for hydrogen etableringen hos Celsa. Hun understreger, at Celsa med investeringen bliver teknologisk ledende i sin grønne omstilling, hvilket kræver stor innovationskraft fra alle samarbejdspartnere.

Den grønne omstilling vil eliminere Celsas egne CO2 udledninger fra valseprocessen i MO i Rana og reducerer dermed det totale CO2 udslip fra produktionen i Mo med ca. 60%.

De 121,4 millioner norske kroner til Celsas hydrogenbaserede produktion kommer fra Enova, der støtter morgendagens energi- og klimateknologi. Den grønne omstilling forventes dog at beløbe sig til mere.

Det sidste halve år har Enova støttet hydrogenprojekter i industrien og den maritime sektor med over 2,2 milliarder norske kroner.

Læs hele artiklen her:

https://presse.enova.no/pressreleases/enova-stoetter-bruk-av-hydrogen-i-produksjon-av-armeringsstaal-med-1214-millioner-kroner-3191897

Celsa Nordic udvider

celsa_steel_service_fabrik_mo_i_rana

Stærk efterspørgsel på mere bæredygtigt, genbrugsstål betyder, at vi udvider vores produktion markant i Mo i Rana🌿 🏭

Hvert år genbruger vi 700.000 tons jernskrot i en af ​​Europas mest bæredygtige produktionsprocesser og giver det nyt liv, som armeringsstål i den nordiske byggesektor. Vi udvider nu produktionen i Mo ved at genanvende yderligere 130.000 tons jernskrot om året.

For at imødekomme efterspørgslen styrker vi også vores CELSA-team i Mo i Rana med 15 nye medarbejdere. I alt styrker både Rana Industriterminal og Mo Industritransport deres teams med yderligere 10-15 medarbejdere, og efter en pause på mange år startes nattevagtlæsningen op på kajen igen.

Udvidelsen fører også til mere aktivitet blandt flere af vores partnere, med nye arbejdspladser og mere værdiskabelse i industriparken – som et direkte resultat af vores satsning på at forsyne den nordiske byggesektor med mere genbrugsstål.

Samarbejde med vores partnere, Rana Industriterminal og Mo Industritransport, er nøglen til succes, når vi udvikler bæredygtigt armeringsstål. Vi er glade for opbakningen fra både samarbejdspartnere og kunder, som gør det muligt at mere armering, produceret med rekordlave emissioner, kan finde vej til flere nordiske byggeprojekter.

Sammen skaber vi en grøn og bæredygtig fremtid. ♾️

celsa_steel_service_fabrik_mo_i_rana

Letbanen ved Herlev får armeringsprojekt i glasfiber

Letbanen ved Herlev får armeringsprojekt i glasfiber

CG Jensen og 7 Steel Service har udviklet et utraditionelt armeringsprojekt i glasfiber til letbanen ved Herlev. Nu lægges sidste hånd på nedlægning af den spændende armeringsløsning, der skal sikre, at konstruktionen ikke bliver strømledende.

Der lægges i disse dage sidste hånd på en noget anderledes armeringsløsning syd for Herlev. Under byens letbane lægges glasfiberarmering i fundamentet. 7 Steel Service som har sendt glasfiber armering til projektet siden marts måned.

Glasfiberløsningen til letbanen er et supplement til projektets øvrige stålarmering men på letbanens stationer må fundamentet ikke være strømledende. Derfor har CG Jensen været i teknisk dialog med 7 Steel Service om udvikling af en armeringsløsning, der opfyldte de opsatte krav.

”Vi har haft god erfaring med glasfiber armering på andre projekter, hvor brug af stålarmering ikke var hensigtsmæssigt. Det var derfor helt naturligt at kigge i den retning. Med armeringsprojektet i glasfiber har vi fået en lidt anderledes armeringsløsning, der gør at fundamentet ikke bliver strømførende, nøjagtigt som kravene foreskriver”, fortæller Tonny Schöndorff, projektleder hos CG Jensen.

7 Steel Service har til projektet leveret i alt 325 m2 glasfiberarmering bestående af flere armeringstyper, herunder armeringsnet, klip & buk samt sekantløsninger. Armeringen af glasfiber indgår i en samlet armeringsløsning, der også indeholder stålarmering. Løsningen er udviklet i tæt og digitalt samarbejde med CG Jensen. Specificering og udregning af armeringsprojektet er udført af 7 Steel Service.

Flere hybridløsninger i fremtiden
Marketingchef hos 7 Steel Service, Carsten Røjgaard, tror på at flere armeringsløsninger i fremtiden vil inkludere både stål og glasfiber:

”Brugen af glasfiber som råmateriale har i dette projekt gjort armeringsløsningen kompleks, fordi tegninger og klip & buk lister skulle oversættes til de korrekte dimensioner i glasfiber. Men faktisk er sagen et godt eksempel på fordelen ved at kombinere glasfiberarmering med konventionel stålarmering.”

Carsten Røjgaard mener, at kombinationen af glasfiber og stålarmering rummer store muligheder.

”Når det går op for markedet, at glasfiber ikke er et konkurrerende produkt til stålarmering, men derimod et supplement til at skabe den ideelle løsning, så vil der komme flere projekter og løsninger af denne slags. Vi har jo allerede skabt overbevisende resultater på større og ret komplekse byggesager, der viser løsningens styrke ”

Letbanen kommer til at gå fra Lyngby til Ishøj og området, hvor den særlige armeringsløsning bruges, ligger syd for Herlev omkring Slotsherrensvej.

Hovedstadens letbane åbner efter planen i 2025. Dens strækning er ca. 28 kilometer lang og omfatter i alt 29 stationer fra Lundtofte nord for Lyngby til Ishøj i syd. Letbanen skaber forbindelse til seks S-togsstationer, med afgange hvert femte minut i dagtimerne, og hvert 10. minut aften og weekend. Hovedstadens Letbane forventes at transportere 13-14 mio. passagerer om året – Det er mere end f.eks. Kystbanen.

Nordisk skrot sikrer forsyning af dansk armering

Celsas forsyningskæde er ikke relateret til Rusland, da vores armering oparbejdes af nordisk skrot.

Celsa Group, Europas største producent af bygningsarmering, der ejer Celsa Steel Service A/S i Ølstykke, føler sig privilegeret i denne tid, hvor stålmarkedet ryster pga. krigen i Ukraine.

”Vi er som helhed ikke berørte af situationen i Ukraine, fordi alt vores armering er lavet af skrot fra Norden. Dertil kommer, at vi takket være lange tætte relationer med vores skrot-leverandører, har ”førsteret” til at købe det skrot, de har. Derfor får krigen i Ukraine ingen langsigtet betydning for Celsas leveringssikkerhed”.

Sådan siger Carsten Røjgaard, Salgs- og Marketingchef hos Celsa Steel Service Danmark. Han sover roligt om natten, for den turbulente situation på stålmarkederne rokker ikke ved Celsas forsyningskæde. Celsas armering laves nemlig af skrot fra Celsa Nordics eget stålværk i Mo i Rana i Norge, der håndterer ca. 60 % af Norges metalskrot. Derfor er Celsas armering ikke bundet op på forsyningskæder, relateret til Rusland.

Vores stålværket i Mo i Rana drives på CO2 neutral el fra vandkraft og bl.a. derfor har Celsas armering et meget lavt CO2 aftryk på bare 425 kg CO2/tons.

Turbulent marked for armeringsstål

Den ulykkelige situationen i Ukraine har givet meget uro på markedet for en række varer, herunder også armeringstål og vi mærker en meget stor efterspørgsel.

For at sikre, at vi har det stål vi har forpligtet os til at levere til igangværende byggeprojekter, lukker vi for ordreoptag i resten af marts måned – dog leverer vi selvfølgelig fortsat til byggeprojekter, hvor vi har en projektaftale og til kunder i øvrigt, som har en aftale med os om at aftage definerede mængder.

Celsa i Danmark får udelukkende stål fra vores eget stålværk i Mo i Rana i Norge. Værket får sine råvarer (skrot) fra opsamlingspladser i Norden. Vi har således overordnet ikke forsyningsproblemer og forventer at kunne levere det stål vi har forpligtet os til på alle igangværende projekter. Vi vil også løbende, helt som vi plejer, kunne tilbyde til nye projekter efterhånden som igangværende projekter afsluttes.

Uagtet ovenstående, så er der kamp om skrot og priserne stiger voldsomt på energi og tilsætningsstoffer til stålet. Priserne på færdig stål er allerede gået meget kraftigt i vejret på spotmarkederne og vi må forvente at priserne i april bliver markant højere end i marts – dels som følge af omkostningsstigninger, dels som følge af nedgang i mængderne som importeres fra Rusland, Ukraine og Belarus.

Udsigterne for fremtiden er således særdeles usikre, men det må forventes, at priserne går op og udbuddet ned i de kommende måneder. Selv for os i stålbranchen er udviklingen både usædvanlig og umulig at forudsige.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til udviklingen.

Celsa giver store projekter ekstra klimagevinst

Vores nye EPD giver en ekstra CO2 reduktion på store projekter, der har fået leveret armering fra Celsa Steel Service siden efteråret 2021.   

Da Celsa Steel Service udgav ny EPD miljøvaredeklaration, fik det en positiv indvirkning på en lang række igangværende større projekter. Med den nye EPD sænkes armeringens CO2 aftryk med 48 kilo CO2 pr tons armering til bare 425 kg CO2 per tons.

Et af de projekter, der har indkasseret en CO2 reduktion i forbindelse med den nye EPD er UN17 Village – det ambitiøse verdensmål-projekt, der opføres efter alle 17 verdensmål i Ørestad. På dette projekt sparres ekstra 34 tons CO2 på de 1100 tons armering der leveres efter udgivelse af den nye EPD miljøvaredeklaration.

Celsa Steel Service har leveret lidt over 600 tons ud af de 1100 tons armering til projektet, der skal leveres frem til medio 2023. Det drejer sig om specialnet til in-situ vægge, envejsnet og Bamtec ruller til bundplader, klip & buk til diverse bygningsdele samt stænger i alle dimensioner. Alle leveringer fra Celsa Steel Service er planlagt som ”just in time” leveringer for at minimere håndtering på byggepladsen.

Hos CG Jensen, der er entreprenør på UN17 Village, har bæredygtighedschef Poul Erik Olsen generelt fuld fokus på byggematerialernes CO2 tal.

” I CG Jensen kommer vi som et led i vores overordnede mål om at være klimaneutral i 2029 til at arbejde intens med CO2 reduktioner. Det vil derfor generelt være en vigtig indkøbsparamenter, at vores leverandører kan hjælpe med CO2 reduktioner på deres produkter. Vi glæder os derfor over det dokumenterede lave CO2 aftryk fra armering”

Også i Hørsholm har man fået gavn af det reducerede CO2 aftryk. Her bygger biotech virksomheden Christian Hansen, der er verdensmester i bæredygtighed, nyt DGNB certificeret domicil. På dette projekt har man sparret ekstra 10 tons CO2 som følge af de nedsatte CO2 tal. 

Fælles for de to projekter er, at armeringen til projekterne er leveret både før og efter 22/9, hvor den nye EPD blev udgivet.

Carsten Røjgaard, Marketingchef i Celsa Steel Service, fortæller om CO2 reduktionen, der er fulgt i kølvandet af den nye EPD:

”Armeringen til de store projekter er solgt på vores tidligere EPD, så det sænkede CO2 tal i den nye EPD kommer en lang række større projekter til gode, der har fået armering leveret før september 2021. Den ekstra besparelse på 48 kilo CO2 per tons er for mange entreprenører en kærkommen reduktion – men sammenligner man armeringens CO2 aftryk med LCA Bygs branchestandard, så udgør den totale CO2 reduktion faktisk hele 37%.”

UN17 Village er udviklet af NREP i samarbejde med Lendager, Sweco Architects, MOE og CG Jensen.

Celsas armering sænker klimaaftryk hos verdensmester i bæredygtighed

Christian Hansen A/S, der er kåret til verdens mest bæredygtige biotech-virksomhed, øger sin CO2-besparelse med 10 tons på ny domiciludvidelse med armering fra Celsa Steel Service.

Udvidelsen af den globale bioscience-virksomheds hovedkontor i Hørsholm får nu tilskrevet en uventet CO2-besparelse på 10 tons CO2. Besparelsen skyldes vores nye EPD fra september måned, der dokumenterer en lavere CO2-udledning på armeringen til byggeriet end tidligere dokumenteret. Dermed kan verdensmesteren i bæredygtighed skrive en ekstra og uventet CO2-besparelse på 10 tons CO2 på klimaregnskabet for udvidelsen af sit hovedkontor i Hørsholm.

Vores nye og forbedrede miljøvaredeklaration er gældende fra 22/9. Det betyder en dokumenteret CO2-besparelse på 37% i forhold til LCA Bygs branchestandard, da hvert ton armering fra Celsa ifølge ny EPD kun udleder 425 kg CO2 per ton.

Det er Per Aarsleff A/S, der er entreprenør på byggeriet og som modtager den sidste armering på byggepladsen i medio 2022.

Domiciludvidelsen er certificeret til DGNB Sølv. Og netop DGNB-byggerier er et strategisk fokus for Celsa Danmarks adm. Direktør Magnus Lundgren. Chr.Hansens byggeri er et godt eksempel på, hvordan klimavenlig armering kan forbedre CO2-tallene i fremtidens nybyggeri indenfor erhvervs- og industribyggeri, siger direktøren.

”Med flere DGNB-byggerier på tegnebrættet i Danmark og nye byggekrav om max CO2 på vej fra 2023, er vores nye EPD ganske simpelt adgangsbilletten til flere projekter. Vores tidligere EPD, der dokumenterede et i forvejen lavt CO2-aftryk på 473 kg CO2 pr tons, har allerede gjort Celsa markedsledende på bæredygtig armering i Europa – med det nye tal på 425 kg CO2/tons er Celsa et skridt foran, når de nye byggekrav indføres i Danmark. Det er helt efter strategien”, siger Magnus Lundgren.

CO2-reduktionen for vores armering skyldes kontinuerlige forbedringer hos Celsa Nordic på fabrikken i Mo i Rana i Norge. Her transformeres det meste af Norges metalskrot til armeringstål.

Ifølge udbudsmaterialet til Chr. Hansens domiciludvidelse, skulle CO2-udledning pr. ton armeringsstål være under 500 kg CO2/tons. Det slår Celsa Steel Service med sin nye EPD nu med hele 75 kg CO2/ton.

Ny bydel får armeringskurve med rekordlave CO2-tal

Celsa har leveret 320 armeringskurve til Per Aarsleff A/S’ projekt for A. Enggard. Projektet består af opførelsen af 75.000 etagekvadratmeter i det nye Sydhavnskvarter i Aarhus. 

Funderingen af den nye bydel Sydhavnskvarteret i Aarhus inkluderer 80 borede pæle til 62 m under terræn. Armeringen leveres af Celsa just in time  dvs. direkte fra lastbil og ned i det borede hul på byggepladsen, på et ønsket tidspunkt. 

Armeringskurvene til Sydhavnskvarteret er leveret i perioden fra august til november 2021. 

I alt 160 transporter, nøje koordineret med Per Aarsleff. Transporten har været kompleks og nøje planlagt i et tæt samarbejde parterne imellem for at minimere dobbelthåndtering og sikre just in time-leveringen. Processen for os har bl.a. inkluderet prøveoplæsning og en udførlig kravspecifikation, så pæleprojektet har kunnet udføres som planlagt med to armeringskurve pr. transport. Armeringskurvene er leveret med afstands- og løftebøjler monteret ab fabrik – detaljer, der har kompliceret projektet yderligere.

Byggesagens parter kan nu glæde sig over, at den leverede armering med et CO2-aftryk på blot 425 kg CO2/ tons har markedets laveste CO2-tal på armering. Det lave CO2-tal dokumenteres i vores seneste EPD, og viser en besparelse på 37% i forhold til LCAs branchestandard. En væsentlig forbedring af de 30% CO2-besparelse i den foregående EPD. 

Projektleder Sune Rasmussen fra Per Aarsleff A/S fortæller om projektet og samarbejdet med Celsa Steel Service:

”Det tætte samarbejde med Celsa Steel Service har været vigtigt for at vi sammen er lykkedes med armeringsprojektet på Byggefelt 2, hvor transport og nødvendig just-in-time levering på grund af pladsforholdene har kompliceret leverancen. De mange armeringskurve er således leveret efter en nøje fast tidsplan og aflæsset på pladsen efter en meget detaljeret planlægning.”

Carsten Røjgaard, salgs- og marketingchef i Celsa, er også glad for et godt og tæt samarbejde med Per Aarsleff, og fremhæver desuden de CO2-besparelser, der nu er dokumenteret i vores nye EPD miljøvaredeklaration.

”Mange tror, at armering med lavt CO2-aftryk vil fordyre byggeprojektet. CO2-gevinsten på armeringsstål er imidlertid så markant, at klimakrav fra bygherre oftest kan opfyldes alene ved at overveje, hvilket armeringsstål man anvender. Fire ton armering fra Celsa giver en besparelse på mere end ét ton CO2, sammenlignet med data fra LCA Byg. Som bygherre og entreprenør er armering derfor et af de områder, hvor CO2-reduktioner er lettest at hente.”

Nyt produktkatalog: – nu også med EPD og rustfrit stål

Netop som vores nye EPD er landet, udkommer vores nye produktkatalog. Få overblik over hele vores sortiment – også indenfor rustfrit stål. Alt sammen på blot 24 sider.

Som din leverandør af armeringsløsninger har vi nu gjort det nemmere for dig at overskue hele vores sortiment. Udover projektspecifikke armeringsløsninger, kan du også gøre brug af dag-til-dag-levering fra vores lagerførte standardsortiment. Vores udvalg af armeringstilbehør er velassorteret og opfylder et hvert behov, ligesom vi også er leveringsdygtige i rustfri armering.

Med vores produktkatalog får du et opslagsværk, der indeholder alt det, du behøver i forhold til dit armeringsprojekt. Vi har i kataloget inkluderet alle tallene fra vores seneste EPD, så du altid har dem ved hånden. Kataloget indeholder også en introduktion til QR, vores digitale værktøj, hvor du kan bestille armering, integrere tegninger fra TEKLA og følge dine leveringer ”in real time”. 

Celsa specificering

Med Celsa Specificering sikres du de bedste løsninger til dit armeringsprojekt. Hvis du lader Celsa stå for specificeringen af dit armeringsprojekt, så hæfter du ikke for eventuelle fejl i bestillingen, ligesom vi klarer alle uafklarede forhold inden de bliver til problemer. Vi skal blot bruge en tidsplan, adgang til tegningsmateriale og krav til projektet, så specificerer vi projektet med henblik på optimering og muligheden for at forkorte byggetiden. Med Celsa Specificering sparer du tid på byggepladsen, kvalitetssikrer din levering og ofte får du også en billigere løsning.

Rekordlave CO2-tal i ny EPD

Celsa Steel Service har udgivet ny og forbedret EPD, der dokumenterer et rekordlavt CO2 aftryk på bare 425 kg CO2 pr ton. Det er helt efter strategien, lyder det fra vores direktør, Magnus Lundgren.

Rådgivere kan nu dokumentere et rekordlavt CO2 aftryk på armering, da nye tal viser en forbedring på i alt 48 kg CO2 pr. ton. Besparelsen er først og fremmest opnået i armeringens første livscyklusfase, A1.

Med den dokumenterede CO2 besparelse, kan Celsa Steel Service nu dokumentere en CO2 besparelse på hele 37% CO2 pr. ton stål i forhold til LCA Byg’s branchestandard. Det giver bygningsarmering en rekordlav belastning på bare 425kg CO2 pr. ton stål.

Celsa har i dag nogle af de bedste CO2 tal på det europæiske marked, og med den forbedrede EPD står vi endnu stærkere, når de ændrede byggekrav på max 12 kg CO2/kvm/år på større byggerier, træder i kraft i 2023.

Løbende sænkning af klimaaftrykket er for en langsigtet strategi, der skal fremtidssikre vores nuværende stærke markedsposition og bidrage til et stadigt lavere CO2 aftryk fra nybyggeri. Den forbedrede miljøvaredeklaration er derfor helt efter planen på direktørens kontor i Ølstykke. Her fortæller Magnus Lundgren om den nye EPD:

”Med flere DGNB-byggerier på tegnebrættet i Danmark og nye byggekrav om max CO2 på vej fra 2023, er vores nye EPD ganske simpelt adgangsbilletten til flere projekter. Vores tidligere EPD, der i forvejen dokumenterede et lavt CO2-aftryk på 473 kg COpr tons, har allerede gjort Celsa markedsledende på bæredygtig armering i Europa – med det nye tal på 425 kg CO2/tons er Celsa igen et skridt foran, når de nye byggekrav indføres i Danmark. Det er helt efter strategien”.

CO2 besparelse i armeringens første livscyklusfase

CO2 besparelsen på de 48 kg CO2 er opnået gennem optimering af produktionsprocessen på stål- og valseværket i Mo i Rana, der drives på CO2 neutral el fra vandkraft. Værket oparbejder metalskrot fra de nordiske lande til armeringsstål, og har et avanceret sorteringsanlæg, som sikrer et meget rent slutprodukt, hvor næsten alt tungmetal opsamles og luftbåren emission er halveret.

Den nye EPD er gældende fra 22. september.

Efter 50 år hos Celsa: ”Jeg fortsætter ufortrødent”

Erik Cordua har siden 25. september 1971 arbejdet i produktionen her hos Celsa Steel Service – og han har tænkt sig at fortsætte. For her er hver dag en udfordring og ingen dage er ens. 

50 år er lang tid. 50 år i samme virksomhed er måske endnu længere. Men ikke, hvis du spørger Erik. Erik har aldrig været bare en smule fristet af at prøve noget nyt, for som han siger ”jobbet passer mig fint – jeg har et spændende arbejde, hvor hver dag er en ny udfordring”.

Selvom Erik har arbejdet samme sted i 50 år, betyder det ikke at Celsa Steel Service ikke har udviklet sig eller ændret sig. To ting, der virkelig står klart Erik, da vi spørger ind til forandringen fra 1971 til nu, er hastigheden og antallet af mennesker. ”Alt går hurtigere, og vi sender flere tons gennem systemet. Da jeg startede, var vi ikke meget mere end 40 og vi har været helt oppe at runde 100 medarbejdere”. Spørger man Erik, så er han ikke i tvivl. Udviklingen er positiv. Celsa er blevet et bedre sted at arbejde.

Én af de helt store årsager til, at Erik stadig elsker sit arbejde er, at han og kollegaerne føler sig hørt. ”Vi bliver hørt af ledelsen. De vil gerne lytte til os og tilpasse sig – vi får ikke bare trukket ting ned over hovedet. Man er en del af beslutningerne og man bliver hørt. Det er dét, der trækker”. 

Og selvom 50 er lang tid, så er Erik på ingen måde færdig. For hvorfor stoppe, når man kan lide det, man gør og stadig har lysten? Som Erik siger: ”Der er ingen grund til at sidde derhjemme og kigge”. Udover at være enormt loyal og dedikeret, så er Erik også ydmyg. Han har nemlig valgt at takke nej til at komme på besøg hos dronningen, hvor han har gjort sig fortjent til at modtage belønningsmedaljen. Erik selv ser ingen grund til at forstyrre dronningen med den slags – hun har rigeligt andet at se til. 

Ikke desto mindre, skal der fra hele Celsa Steel Service ønskes et kæmpestort tillykke og tak for mange års tro tjeneste! Stort tillykke, Erik!

Forsøgsordning for returnering af engangsstropper

Som et forsøg tilbyder vi i juli og august 2021 afhentning af grønne og lilla engangsstropper.

På længere sigt vil det være naturligt, at engangsstropper indgår i et genanvendelseskredsløb og for at få nogle erfaringer med eventuelle udfordringer i det, vil vi gerne i en forsøgsperiode afhente hele paller med engangsstropper på jeres byggepladser.

Hvis I derfor har lyst til at reducere mængden af byggepladsaffald og bidrage til at tage de første små skridt hen imod et grønnere byggeri, kan I i juli og august ringe til vores kundeservice på telefon 47 16 00 30 og booke afhentning af grønne og lilla engangsstropper.

Stropperne vil blive afhentet af Danske Fragtmænd og det er derfor en betingelse, at pallen med stropper kan tages med en el-hest og læsses på en bil med rampe. Dvs. at den står på fast underlag.

Afhentning sker naturligvis for Celsa’s regning og vi henter gerne flere paller på samme adresse.

Carsten Røjgaard, Salgs- og Marketingchef
carsten.rojgaard@vynee.beeweb-pink.io

Fuldt sporbart armeringsstål

Sporbart armeringsstål

Stål er ikke bare stål. Du står stærkere i kampen om byggeprojekterne med armeringsstål fra Celsa. Vores unikke værdikæde, som omfatter alt fra skrotindsamling til salg, giver dig dokumentation for både 100% sporbarhed, kvalitet og miljøegenskaber i særklasse (- til glæde for dig, din bygherre og de kommende generationer.) 

Få kræfterne og renheden fra den nordiske natur direkte ind i dit byggeprojekt – med dokumentation. Vores stål er produceret af 100 % sporbart nordisk metalskrot og 100 % norsk vedvarende energi og er dermed det mest klimavenlige stål på markedet. 

Få de produkter, den dokumentationen og den logistik du har behov for til dine klimavenlige byggeprojekter hos Celsa. Vores dedikerede medarbejdere sætter en ære i at levere innovative løsninger, som gør jeres byggeprojekt mere klimavenligt.

Celsa stål giver vores kunder og dansk byggeri et klimamæssigt forspring fordi vi med vores EPD dokumenterer følgende:

  • Vores råmateriale er 100 % genbrugsstål fra metalskrot indsamlet i Norden
  • Vores produktion er baseret på elektricitet fra vedvarende energikilder
  • Vores produktion genbruger biprodukter fra lokale industrivirksomheder
  • Vores proces omfatter kviksølvoprensning
  • Vores produktion foregår lokalt i Norden, og vi transporterer effektivt og over relativt korte afstande
  • Vores armeringsstål kan genbruges 100 %

Webinar: Bliv klogere på EPD og bæredygtigt armeringsstål

Torsdag den 29. april kl. 13.00 inviterer Celsa Steel Service til halvanden times webinar, hvor vi går i dybden med bæredygtighed i byggebranchen. Webinaret er selvfølgelig gratis.

Bæredygtigt byggeri vokser og med det kommer der nye krav og regler. Derfor har du nu muligheden for at få et lynkursus i bæredygtigt byggeri, der klæder dig på til den bæredygtige omstilling.

EPD, LCA, DGNB osv. – det kan være svært at holde styr på termerne og deres betydning. Desuden er der forskel på, hvem der udsteder en given EPD. Der er mange ting og holde styr på, og vi forsøger at guide dig gennem den bæredygtige jungle.

I vores webinar lærer du om:

  • Generel intro til bæredygtigheds terminologien : EPD, LCA, DGNB
  • Hvad er en EPD og hvordan bruger du den?
  • Hvorfor kan en EPD ikke altid sammenlignes med en anden EPD?
  • Hvilke faser er oftest mest afgørende i en EPD?
  • Hvilke faldgruber er der ved forkert brug af EPD?

Nyt produktsortiment giver store kundefordele

På en række af Tscherning Betons igangværende projekter vil selskabet teste fordelene ved one-stop-shopping af armering og hjælpeprodukter til betonstøbning. Dette sker som direkte resultat af Celsa Steel Services nye produktsortiment indenfor tilbehør.

Samarbejdet med Tscherning Beton er et eksempel på, at Celsas hjælpeprodukter til betonstøbning åbner døre for Celsa Steel Service Danmark. Flere rammeaftaler som dækker både armering og hjælpeprodukterne er da også helt efter planen, fortæller direktør Magnus Lundgren. Allerede i forbindelse med sin indtræden i virksomheden sidste år, satte han strategisk fokus på virksomhedens ønske om at være solution provider og det nu udvidede produktprogram indenfor armeringstilbehør er en del af den strategi.

”One-stop-shopping er eftertragtet af rigtig mange entreprenører, fordi det giver store fordele i det daglige arbejde på byggepladserne med bedre logistik og færre fejl. Det passer fint med vores strategi om at levere den samlede løsning, ikke bare produktmæssigt, men også i form af rådgivning og faglig sparring. At vores nye kraftigt udvidede produktprogram får god opmærksomhed hos entreprenørerne, er derfor med til at styrke Celsas position som leverandør af stærke helhedsløsninger”, fortæller Magnus Lundgren.

Hos Tscherning Beton A/S, har man fuldt fokus på projektoptimering. Man ser derfor frem til det nye samarbejde med Celsa Steel Service på dette område.

”Vi gør naturligvis hvad vi kan for at optimere vores projekter, og her spiller leverandørsamarbejder en vigtig rolle. Med mulighed for én og samme partner på armering og hjælpeprodukter til betonstøbningen ser vi gode muligheder for at optimere vores projekter, dialogen og samarbejdet med Celsa Steel Service”, lyder det fra adm. direktør Claus Gade hos Tscherning Beton A/S.

Celsas udvidede produktsortiment inkluderer alle de produkter, der er behov for, når man arbejder med armerede betonkonstruktioner, herunder vandsikring, forskalling, olier, afstandsholdere, koblinger mv.

Bæredygtighed er fremtiden – for os og vores kunder

 

Når du står på byggepladsen, tænker du måske ikke lige på at Celsas armering er Europas mest bæredygtige armering, produceret af skrot. Det gør du til gengæld, hvis du bygger DGNB certificeret byggeri, for her sparer du de ekstra 30%, der tillægges standardværdierne uden EPD.

På byggepladsen er det måske ikke synligt, at vores armering er produceret på Europas mest bæredygtige stålværk, der får energi fra egen vandkraft. Men når du forsøger at lande ordren med så lave CO2 tal som muligt, så taler tallene for sig selv.

 

Sammenligner du med armering uden EPD til DGNB certificeret byggeri, så er der faktisk hele 46% CO2 at spare på byggeriets armeringsprojekt.

I Celsa arbejder vi og vores kunder hver dag for at gøre dansk byggeri lidt grønnere.
I filmen her kan du høre vores CEO Magnus Lundgren fortælle om vores mål og udfordringer mod et mere bæredygtigt Danmark. 

Spar 46% CO2 på armeringen til dit næste DGNB-projekt!

celsa_steel_service_gront_staal

Vi er stolte af at være blandt de første i Danmark, der har fået lavet vores EPD efter det nye beregningsgrundlag. Ved brug af armeringstål fra Celsa Steel Service udledes 473 kg CO2 pr. ton stål, udregnet for modul A1 til A3 i livscyklusanalysen.

Besparelsen ved anvendelse af vores armeringstål er derfor på 415 kg CO2 pr. ton armering – eller ca. 46% – i forhold til LCA-beregninger til DGNB-byggerier, som baserer sig på de generiske tal fra LCAbyg.

Det skyldes at LCA-beregninger til DGNB-byggerier ”straffes” generiske miljødata med et tillæg på 30%, hvorved de 683 kg CO2, som LCAbyg har som standardværdi, bliver til  888 kg CO2 pr. ton ved beregninger til DGNB-certificerede byggerier.

Ovenstående viser, at EPD-spørgsmålet kan være svært at få helt styr på. Derfor har vi her samlet tre gode råd til dig, der skal købe materialer  til DGNB-byggerier:

1) Efterspørg en EPD, som er udarbejdet efter den nye standard EN15804:2012+A2:2019

Bed samtidig producenten om et tillæg som konverterer tal fra den nye standard til den gamle. De fleste materialeproducenter med EPD efter nyt beregningsgrundlag kan fremvise dokumentation for omregning af tallene til den gamle standard. Dermed kan nye EPD’er anvendes i LCAbyg og andre lignende programmer, der foreløbigt alene håndterer data efter det gamle beregningsformat EN15804+A1.

2) Stil skarpt på fase A1-A3

Bemærk at værdierne for modulerne A1-A3, dvs. processen fra råmateriale til armeringens forarbejdning, ofte ikke er sammenlignelige, når der skal vælges mellem forskellige leverandører. A1-A3 måler frem ”til porten” hos producenten. Derfor er der stor forskel på, om armeringen leveres færdig fra porten i Danmark eller om armeringen er uforarbejdet og skal transporteres hjem fra udlandet. I sidstnævnte tilfælde skal indregnes yderligere CO2 til transporten til Danmark og energi til at klippe, bukke og svejse armeringen for at få sammenlignelige billeder af CO2-belastningen. Det løber let op i 100-200 kg CO2 pr. ton stål, som altså skal lægges til værdien fra producenten der ligger langt væk.

3) Ved DGNB-certificering; husk standardværdierne i LCAbyg skal tillægges 30% og værdier fra branche-EPD’er skal tillægges 10%.

Anvendes tal fra producent-EPD, kan værdierne bruges uden tillæg. Som nævnt ovenfor, øger det beregningsteknisk set CO2-værdierne på armeringstål i LCAbyg til 888 kg CO2. 

celsa_steel_service_gront_staal

CELSA blandt de første i Danmark med EPD efter nyt beregningsgrundlag

celsa_steel_service

Celsa Steel Service er en af de første i Danmark, der har fået opdateret sin EPD miljøvaredeklaration, udregnet efter nyt beregningsgrundlag fra 2019.

 En direkte sammenligning mellem EPD miljøvaredeklarationer, udregnet efter gammelt og nyt beregningsgrundlag, er ikke længere muligt. Det skyldes, at beregningsgrundlaget for EN 15804, der ligger til grund for udarbejdelsen af en EPD, blev revideret i 2019.

Derfor har Celsa Steel Service også, som det anbefales af EPD Danmark, udarbejdet ekstra dokumentation. Dermed kan EPD´en stadig anvendes i LCAbyg og andre lignende programmer, der foreløbigt alene håndterer data efter det gamle beregningsformat EN15804+A1.

 

Pas på ukorrekte sammenligninger

I Celsa Steel Service er vi opmærksomme på ukorrekte sammenligninger i markedet.

”Celsa har altid været en pioneer indenfor klimavenlig armering. At være et skridt foran, er ikke altid lige nemt, men det er kernen i vores strategi. Vi er opmærksomme på, at vores kunder risikerer at sammenligne tal fra gamle og nye EPD-deklarationer uden at kende til forskellen. Med Celsa armering får man dog stadig en flot besparelse. Entreprenørerne kan, efter det nye beregningsgrundlag, spare i alt 30% CO2 på Celsas armering, set i forhold til LCAbygs standardværdi, der anvendes blandt danske rådgivere, lyder det fra Magnus Lundgren, direktør i Celsa Steel Service.

Armering fra Celsas produktion i Ølstykke udleder, ifølge det nye beregningsgrundlag for EPD, 473 kg CO2 pr ton stål, sammenlignet med LCAbyg´s standardværdi på 683 kg. Med det nye beregningsgrundlag giver det en besparelse på 210 kg CO2 pr tons armering.

* Kilde. http://www.epddanmark.dk/nyheder/ny-revision-af-en15804/ og http://www.epddanmark.dk/nyheder/gpi-20/